Energinet ændrer afregning for nettoafregnede solcellekunder

21. september 2023

Pr. 1. januar 2024 træder nye regler omkring tarifafregning for solcelleanlæg – og andre egenproducenter af el – i kraft hos Energinet. Læs mere om, hvad det betyder for dig herunder:

Energinet varsler ændring i tarifafregningen for nettoafregnede solcellekunder i gruppe 2 og 6.

Ændringen betyder, at nettoafregnede egenproducenter i nettoafregningsgruppe vil blive afregnet efter øjeblikstarifering fra 1. januar 2024.

Fremadrettet skal du som nettoafregnet solcellekunde betale tariffer ud fra det faktiske forbrug, der leveres til dig fra elnettet, efter øjeblikstarifering. Du vil derfor ikke længere have mulighed for at modregne din elproduktion eller elforbrug på års- eller timebasis ved betaling af transmissions- og systemtarif.

Du vil dog fortsat betale elafgift efter dit årsnettoforbrug – altså forskellen mellem dit forbrug fra elnettet og din produktion til elnettet.

 

Hvad betyder det for dig?

I skemaet herunder kan du se, hvilken indflydelse de nye regler har for dig som er i afregningsgruppe 6 alt efter forbrug og produktion. Priserne er inkl. moms.

Årsforbrug

4.000 kWh

6.000 kWh

4.000 kWh

2.000 kWh

Årsproduktion

3.000 kWh

3.000 kWh

5.000 kWh

2.000 kWh

Netto-årsforbrug

1.000 kWh

3.000 kWh

-1.000 kWh

-

Tarifbetaling 2023 (beregnes ud fra nettoforbrug)

140 kr.

420 kr.

-

-

Tarifbetaling 2024 (beregnes ud fra årsforbrug)

850 kr.

1.163 kr.

850 kr.

538 kr.

Forskel mellem 2023 og 2024

710 kr.

743 kr.

850 kr.

538 kr.

 

Læs mere om de nye regler hos Energinet her.

Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte kundeservice.

//